Tilmæli frá Útnorðurráðnum 1999 Rekommandationer fra Rådets årsmøde 1999 Rekommandation nr. 1/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 11 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 2 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre, at nedsætte et udvalg i deres respektive lande med repræsentanter fra alle politiske partier, ligestillingsudvalget/rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer for at planlægge tværpolitiske tiltag til at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces. Redegørelse: Udfra statistik over kvinders deltagelse i politik er Norden ofte beskrevet som et paradis for kvinder i denne henseende. Desværre adskiller Vestnorden sig fra resten af Norden på dette område. Kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces i Vestnorden har været meget lav i gennem tiderne, både indenfor kommunalbestyrelser og i parlamenterne. På Færøerne er kvinders andel i Lagtinget kun 12% og i Grønland er kvinders andel i Landstinget kun 14%. I Island var kvindernes andel i Altinget kun 25% i perioden 1995-1999. Ved Altingsvalget i maj 1999 blev der valgt 35% kvinder ind på Altinget. Dette kan i høj grad tilskrives, at der blev nedsat et udvalg i Island med det formål at planlægge tværpolitiske foranstaltninger for at øge kvinders andel i politik. Udvalget startede en reklamekampange, gik i gang med oplysningsarbejde og udgivelse af publikationer for at bidrage til at kvinders andel i Altinget blev større. Efter Altingsvalget i 1999 er kvinders andel i Altinget derfor på højde med de skandinaviske parlamenter. Vestnordisk Råd mener, at til at forøge kvinders andel i den politiske beslutningsproces i Grønland og på Færøerne er der vigtigt at der nedsættes et udvalg i landene for at planlægge tværpolitiske tiltag i ovennævnt sammenhæng, ligesom man gjorde i Island. Udvalget har en arbejdsperiode på mindst fem år, begynder sit arbejde med det samme, og der kan ansættes en projektleder. Udvalget får en halv million kroner om året til projektarbejdet, og skal beskæftige sig med udannelse, reklamefremstød og udgavevirksomhed. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 2/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 2 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Altinget, Landstinget og Lagtinget, at der afholdes seminar for kvindlige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter for ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre, der beskæftiger sig med ligestilling. Seminaret bør have som formål at udveksle idéer og erfaringer og at styrke samarbejdet mellem de kvindelige politikere. Seminaret skal holdes hvert andet år på skift i de tre lande. Finansiering skal afsættes på finansloven til udgifterne i forbindelse med seminarene. Redegørelse: Befolkningen i Vestnorden er begyndt at samarbejde indenfor stadig flere områder. Vestnordiske kvinder er i voksende grad begyndt at samarbejde om forskellige sager. Vestnordisk Råd har støttet dette samarbejde bl.a. ved at deltage i afholdelsen af den vestnordiske kvindekonference i Egilsstaðir i 1992, samt at arrangere et vestnordisk kvindpolitisk værksted i Tórshavn 1999. Situationen angående kvinders deltagelse i det politiske arbejde i de tre vestnordiske lande har haft mange fællestræk. De vestnordiske samfund har i gennem tiderne været udprægede jægersamfund og det har skabt fælles omgivelser for kvinderne, omgivelser som i væsentlig grad har adskillet sig fra de industrielle samfund i Norden. Dette har muligvis bidraget til at kvinders andel i den politiske beslutningsproces har været lavere end i de andre nordiske lande. Det er derfor vigtigt, at der skabes et fælles vestnordisk fora for kvindlige politikere i Vestnorden hvor de kan dele deres erfaring, udveksle ideer, opnå kendskab til situationen i nabolandene, diskutere fælles problemer og ikke mindst arbejde for at forstærke det vestnordiske samarbejde. Dette fora kan sikkert støtte det overordnede formål, at bidrage til en forøget ligestilling på det politiske område og at forøge kvinders andel i den politiske beslutningsproces i de vestnordiske lande. Ideen er, at ovennævnte seminar afholdes hvert andet år, på skift i Færøerne, Grønland og Island. Deltagerne skal være kvindlige parlamentarikere i de vestnordiske lande, samt repræsentanter fra ligestillingsudvalg/råd, kvindeorganisationer og evt. andre der beskæftiger sig med ligestilling. Finansiering af udgifterne i forbindelsen med seminarene skal afsættes på finansloven i de respektive lande. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 3/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering at forbedre vilkårene for kvinde- og kønsrelateret forskning. Særligt fremhæver Vestnordisk Råd behovet for etablering af kønsdifferentierede søgekriterier i elektroniske arkiver i offentlige museer, biblioteker m.v. Som led i bestræbelserne på at styrke den kvinde- og kønsrelaterede førskning i Vestnorden anbefalder Vestnordisk Råd at der oprettes en fælles vestnordisk database med registrering af kvinderelateret materiale s.s. bøger, undersøgelser, rapporter,statistik, faktuelle oplysninger o.s.v. Endvidere anbefales at databasen indeholder information om kompetante kvinder til medie interviews og placering i nævn og råd m.v. Endelig henleder Vestnordisk Råd de tre regeringers opmærksomhed på behovet for en styrkelse af forskningen i kvinders rolle i medierne. Redegørelse: Indenfor de sidste årtier kan man tale om en eksplosion indenfor kvinde- og kønsforskning, som drives ved universiteter og andre forskningsinstitutioner. Dette forskningsarbejde er enormt vigtigt for kvinder. Det frembringer deres historie, deres erfaringer og deres kultur, som på mange måder har været skjult i vores samfund. Forskningskilderne findes i samlinger af bl.a. bøger, tidsskrifter, manuskripter, dokumenter, billeder, genstande m.v. på biblioteker, arkiver og museer. Blandt disse institutioners vigtigste opgaver er ved hjælp af materialeregistrering at finde frem til det materiale, brugeren ønsker at anvende. Med de registreringssystemer, som i dag anvendes på institutionerne, er det stort set muligt at finde frem til materiale om et hvilket som helst emne. Hvad kvinde- og kønsrelateret forskning angår, er det imidlertid en stor vanskelighed, at der i de eksisterende registeringssystemer ikke er taget hensyn til materialets relevans for det ene eller det andet køn. Det er således ikke muligt at søge i samlingerne ud fra kønskriterier. At anlægge en kønsdifferenteriet indfaldsvinkel til samlingerne ville helt sikkert kunne lade sig gøre i forbindelse med edb-registrering af materialet. Det praktiske arbejde med supplerende registrering efter kønskriterier kunne sagtens lade sig gøre, dog ikke med de ressourcer, som i dag står til institutionernes rådighed. Dette arbejde, som vil være uundværligt for kønsrelateret forskning, ville derfor bedst kunne blive udført som projekter med særlig bevilling. Den nye informationsteknologi har skabt nye muligheder vedrørende formidling af information. I denne sammenhæng er det vigtigt at de vestnordiske lande fremmer formidling af kvinderelateret information ved at der iværksættes et projekt i hvert land, hvor man bygger op en databank, hvori man registrerer forskningsresultater og -materiale (bøger, undersøgelser, rapporter, statistik, faktuelle oplysninger m.v.) Ideen er derfor, at oprette en fælles vestnordisk databank på internettet med links til de øvrige vestnordiske lande. Lignende projekter, som Færøerne og Grønland dog ikke deltager i, er iværksat af Nordisk Ministerråd. I forslaget anbefales også at den ovennævnte databank indeholder oplysninger over kompetante kvinder til brug for medieinterviews og placering i nævn og råd m.v. Det er klart at mænd bliver interviewet i meget større grad en kvinder. Det er en tendens blandt journalister at interviewe kvinder i forbindelse med emner som familie, eller andet man tror kvinder har forstand på. Derimod interviewer man mænd om ting som angår økonomi, erhvervsliv, fiskeri o.s.v., idet journalisterne ofte mener at der ikke findes kvinder som er kompetante til den slags diskussion. En databank med oplysninger om kompetante kvinder vil uden tvivl føre til at kvinder oftere bliver interviewet, samt at det vil forbedre mulighederne for at kvinder bliver placeret i nævn og råd. De vigtigste informationsmidler i et moderne samfund er de forskellige medier som tv, aviser etc. Medierne har en kæmpestor indflydelse på vores liv i dag, og derfor er det vigtigt at holde øje med, hvordan kvinder bliver repræsenteret af medierne. Det er vigtigt at studere hvor mange kvinder arbejder på medierne, hvor mange kvinder bliver interviewet i medierne og i relation til hvilken slags emner og ikke mindst hvordan er kønnene skabt af medierne eller hvordan kønsroller er repræsenteret i medierne. Med tanke på dette er det vigtigt at kønsrelateret medieforskning i de vestnordiske lande søges fremmet. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 4/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering at tage initiativ til at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om ligestilling. Redegørelse: Selvom der er opnået mærkbare resultater i bestræbelserne for ligestilling mellem kvinder og mænd, er det stadigvæk således at kvinder ikke har lige ret med mænd. Det er betydningsfuldt for vore samfund at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd. Opinionsmålinger viser at det er befolkningens vilje, at kønnene har lige muligheder, men samtidig mener flertallet at situationen er anderledes. For at bekæmpe at kvinder og mænde bliver behandlet forskelligt, har mange nationer og internationale organisationer udarbejdet handlingsplan om ligestilling i det øjemed at sikre ligestilling, både i deres interne arbejde så vel som i deres juridiktion. Derfor anbefalder Vestnordisk Råd, at der udarbejdes en vestnordisk handlingsplan om ligestilling. Handlingsplan om ligestilling indebærer at der vedtages et formelt program som skal bidrage til ligestilling mellem kønnene. En handlingsplan er også en erkendelse af, at det er nødvendigt at indføre specielle midlertidige handlinger for at opnå ligestilling. Handlingsplan er et redskab til at organisere resultatsrigt ligestillingsarbejde. Den vestnordiske handlingsplan burde sikre følgende; at arbejdet med ligestilling bliver planlagt og målrettet, at målsætningerne er klare, at arbejdet kan evalueres og at det er muligt at revidere planen hvis ikke den fungerer som tiltænkt. Udarbejdelse af en handlingsplan om ligestilling er et stort skridt i den retning at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 5/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering, at der nedsættes et arbejdsudvalg som skal fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande. Her tænkes først og fremmest på initiativer s.s. financiering og samling af oplysninger, forskning omkring vold, markedsføring af kvindegrupper som krisecenter, kvinderådgivning og incestcenter, samt samarbejde om behandlingstilbud mellem landene. Redegørelse: På Vestnordisk Råds kvindekonference „Vestnordisk Råds kvindepolitiske værksted“ fremgik det meget tydligt under diskussionerne om vold mod kvinder, at der behøves at forstærke det behandlingsarbejde som allerede findes i landene. For det første fordi, at forskning indenfor feltet er meget begrænset, da det er meget besværligt at behandle dette problem. Desuden findes der ikke så mange statistiske oplysninger vedrørende vold mod kvinder, især på Færøerne og i Island. Hvis de vestnordiske lande kunne oprette et fælles videncenter kunne de i større grad udveksle erfaring og benytte sig af information og undersøgelser som er blevet foretaget i et af landene. Ved at etablere et formelt samarbejde kunne landene ligeledes i fællesskab stå for undersøgelser som kunne forenkle sammenligning af situationen i landene. I arbejdet med voldsofre er det meget vigtigt, at der tages hensyn til offrenes følelser, samt at det passes godt på, at indsamling af information ikke ødelægger tillidsforholdet mellem voldsofret og behandleren. Derfor er det meget betydningsfuldt at kunne benytte erfaring fra andre lande hvor omstændighederne er lignende og at kunne lære af deres arbejde angående behandling af voldsofre. De kvinder som bliver udsat for vold har hidtil først og fremmest fået hjælp hos frivillige organisationer og institutioner s.s. krisecentre og kvindevejledning, som ofte har meget begrænsede midler til at yde hjælp. Det viser sig, at de kvinder som søger hjælp er meget tilfreds med den støtte de får hos disse frivillige organisationer. På grund af deres dårlige financielle situation har de frivillige organisationer ikke haft kapacitet til at deltage i internationalt samarbejde i samme omfang som f.eks. medarbejdere i offentlige institutioner. De midler organisationerne har haft, har hovedsaglig været brugt til at forbedre og forøge den tjeneste de har tilbudt. Medarbejdere har derfor ikke haft mulighed for at udvide deres kendskab til arbejdet. Det er klart, at et forstærket samarbejde mellem de vestnordiske lande om behandlingstilbud og rådgivning til kvindlige voldsofre ville i høj grad bidrage til en mere effektiv behandling. Det ville ligeledes skabe muligheder for medarbejderne på krisecentrene til at udvikle yderligere de behandlingstilbud som allerede er til stede, samt at i gennem samarbejdet kunne medarbejderne udvide deres viden, udveksle erfaring og ideer. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 6/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering, at arbejde for forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Vestnordisk Råd opfordrer disse ministre til som led heri at iværksætte en målrettet uddannelsesindsats i forhold til kvinder tilpasset disses vilkår og behov. Ligeledes henstilles til ovennævnte ministre at der bevilges midler til at fremme undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarket. Endelig anbefalder Vestnordisk Råd Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at tilstræbe en tilpasning af arbejdsmarkedets krav til familielivet, i form af f.eks. øget fleksibilitet, nedsættelse af arbejdstiden samt forlængelse af orlovsperioden i forbindelse med barsel. Redegørelse: Det har været fælles for befolkningen i de vestnordiske lande, at deres arbejde har været hardt, farligt og ofte risikofyldt. Dette har i årens løb præget landenes arbejdsmarked. Historisk har mændene haft den indkomstbringende opgave, mens kvindens opgave har været den reproduktive. De traditionsbundne rollefordelinger i arbejdslivet kan være medvirkende til, at indførelse af ligestilling på arbejdsmarkedet har taget forholdsvis lang tid i landene. I 60 årene skete der en revolution på arbejdsmarkedet, da kvinderne søgte fra hjemmet til arbejdsmarkedet. Dette har medført at antallet af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er næsten lige. Undersøgelser i Island og på Færøerne viser at 75% af kvinderne har arbejde og 85% af mændene. Alligevel er lønfordelingen den, at mændene får ca. 2/3 dele af udbetalt løn mens kvinderne kun får 1/3 del. Kvinder har derfor, generelt set, lavere løn end mænd. Arbejdsløshedstatistikker viser, at et stort flertal arbejdsløse i landene er kvinder, dette gælder især Island og Færøerne. Største delen af de arbejdsløse kvinder er enten ufaglærte eller unge mødre. Det har været et fællestræk for de vestnordiske lande at antallet af unge mødre er meget højt. Mange af disse kvinder bliver standset i uddannelsesforløbet. På trods af denne faktor, har landene ikke taget højde for dette med særlige uddannelsessystemer. Undersøgelser som er blevet foretaget i landene viser, at uddannelse har meget stor indflydelse på arbejdsdeltagelse, og at de som har den laveste uddannelse, deltager meget mindre i arbejdslivet end de som har højere uddannelse. Uddannelse viser sig faktiskt at være en meget vigtigere faktor for arbejdsdeltagelse end alder og køn. Det er derfor vigtigt, at der iværksættes uddannelsestiltag i forhold til unge mødre, enlige kvinder ufaglærte kvinder og midaldrende kvinder. Ligeledes er det vigtigt at undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarkedet fremmes. I denne sammenhæng kan nævnes at man bør undersøge de arbejdsløse kvinders særstilling i forhold til mænd, samt undersøge hvordan vi kan udvikle metoder, der fungerer for de arbejdssøgende kvinder og giver dem bedre støtte når de igen er blevet aktive i arbejdslivet. Alt peger på at arbejdsmarkedet i de kommende år vil udvikle sig til at blive mere familievenligt end før. Arbejdsmarkedet bliver derfor gunstigere for kvinder end det tidligere har været. Mændene støtter ligeledes kravet om mere familievenligt arbejdsmarked, de har hidtil ofte måttet vælge imellem yrkeslivet og familielivet, og mange har faktiskt ikke haft noget valg. De er derfor ofte gået glip af at opleve familielivet. Forhandlingerne på arbejdsmarkedet vil i fremtiden sandsynligvis præges af de „bløde“ krav, kravet om mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en kortere arbejdsdag for både kvinder og mænd, kravet om en forlænget barselsperiode og kravet om flere orlovsdage således at familien kan have mere tid sammen inden- og udenfor hjemmets vægge. Det er nutidens krav at arbejdsmarkedet tilpasses familielivet. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 7/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 12 stemmer. Ingen stemte imod, 1 afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands Regering, at arbejde for at der oprettes eller udbygges ordninger i deres respektive lande som dækker alle omkostninger vedrørende barselsorlov. Ordningerne kunne fx. financieres af lønmodtagere og arbejdsgivere. Redegørelse: Antal kvinder på arbejdsmarkedet er gået opad i de sidste årtier. I dag er antallet af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet næsten det samme. Dette har medført at mange kvinder har opdaget at deres reproduktive rolle ofte er en belastning for både deres arbejdsplads så vel som deres privatliv. For det første er arbejdsgiverne ofte uinteresserede i at ansætte kvinder i den reproduktive alder på grund af deres mulige fraværelse i tilknytning til barsel og for det andet er det ofte sprøgsmål om økonomiske interesser for kvinderne. Den økonomiske støtte de får i barselsorlov er meget varierende efter arbejdsområder. Vestnordisk Råd lægger vægt på, at selvom det er kvinderne som føder børn, er det i samfundets interesse at der fødes børn og derfor må samfundet vise ansvar. Det er i alles interesse at der fortsat fødes børn. Det er vigtigt at fødsel og barselsorlov som følger i kølevandet, enten det er moren eller faren som tager orlov, medfører mindst mulige økonomiske problemer for forældrene. Samfundet kan på mange måder bidrage til at økonmiske forhindringer ikke står i vejen for at unge mennesker får børn. Fordelen ved oprettelsen af disse ordninger er at forældrene beholder deres løn og de bliver ikke økonomisk belastet af at tage barselsorlov, arbejdsgiveren bliver heller ikke belastet selvom enkelte medarbejdere tager barselsorlov og til sidst kan nævnes, at staten i det lange løb ikke bærer omkostninger af barselsorlov. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær Rekommandation nr. 8/ 1999 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation med 13 stemmer. Ingen stemte imod, ingen afstod og 1 var fraværende. Vestnordisk Råd godkender den fremlagte rekommandation om at Rådet henstiller til Færøernes undervisningsminister, Grønlands undervisningsminister og Islands undervisningsminister, at de nedsætter en arbejdsgruppe hvis opgave er at undersøge, hvilke hindringer der måtte være på at studenter i de vestnordiske lande studerer i et andet vestnordisk land end deres eget. Arbejdsgruppen skal undersøge bl.a. regler for vestnordiske studenters adgang til universiteter og andre uddannelsesinstitutioner på universitetsniveau, låne- og støttemuligheder for vestnordiske studenter i de relevante uddannelsesstøtteinstitutioner, vestnordisk studenters adgang til studenterkolliger og tilbud om sprogundervisning for udenlandske studenter. Redegørelse: Uddannelse er nøglen både til kulturel og økonomisk velfærd, samt nøglen til selvstændighed i en tid som kendetegnes ved øget globalisering og konkurrence, men samtidig kulturel ensidighed. Samarbejde mellem lande har vist sig at være af yderst vigtig betydning for uddannelse og kultur, ikke mindst for mindre nationer. Gennem aktivt samarbejde mellem nabonationer er det lykkedes for mindre nationer at opretholde et godt uddannelsessystem. Det er endnu ikke udbredt at studenter fra Færøerne studereer ved universiteter i Island eller Grønland. På samme måde er det ikke almindligt at Islændinge studerer på Færøerne eller Grønland og det samme gælder for Grønlændere. Dette virker besynderligt, ikke mindst fordi disse nationer har så meget tilfælles og ligger geografisk tæt på hinanden. Den oprindlige forklaring på dette er muligvis den at uddannelsestilbud var få og universiteterne små. Denne forklaring gælder ikke længere nu hvor uddannelse på universitetsniveau er blevet betydeligt forbedret de seneste årtier. Uddannelse i Vestnorden blomstrer som aldrig før og universiteter i Island, Fróðskaparsetrið i Færøerne samt universitetet på Grønland er institutioner som vokser. Det kan ligeledes nævnes, at man i Vestnorden har mulighed for at studere de allerfleste fag på niveau som godt kan sammenlignes med det bedste i Europa. På trods af dette, er det først og fremmest Skandinavia de unge ser til med henblik på uddannelse på universitetsnievau. Ifølge Vestnordisk Råds bestemmelse fra sidste årsmøde er år 2000 vestnordisk kulturår. I den sammenhæng ville det være en værdig opgave for de vestnordiske nationer at finde muligheder for at forbedre studenters adgang til universiteter i de Vestnordiske lande og derved øge udannelsessamarbejdet mellem de tre lande. Brjánsstaðir 12. august 1999 Jógvan Durhuus Formand Páll S. Brynjarsson Rådssekretær

Skrivað út frá http://70213.buildyourownportal.com d. 29. Mars 2023  04:56:14